Marie har læst Søren Kierkegaard citater

Lykkens dør går udad


Forfatter: Søren Kierkegaard (1813-1855)   
Genre: Citatsamling
Oprindelige udgivelsesår: 2014
Sidetal: 122
Orginalsprog: Dansk 
Bedømmelse: ✭✭✭✭✩✩

Hvorfor valgte jeg at læse citatsamlingen?
Jeg har i langtid haft et soft spot for Kierkegaard. Han har en finurlig, smuk og rammende måde at udtrykke sig på. Hans forfatterskab er dog enormt og virker helt uoverskueligt. Derfor var det fristende med en lille appetizer i form af en citatbog. 

Hvad var min oplevelse med citatsamlingen?
Jeg er personlig glad for citatsamlinger. Her kan jeg finde et citat der enten beskriver noget jeg ved enormt smuk eller et der kan sætte mine tanker i gang. Begge dele var noget jeg fandt i denne citatsamling, selvom det selvfølgelig ikke var alle citater som sagde mig lige meget. 

Hvad handler citatsamlingen om?
Citatsamlingen starter med et fint lille forord blandt andet omkring hvordan Kierkegaard selv så på at blive citeret og hvordan nuancer kan gå tabt når man citerer.  Her efter kom citaterne, som ikke er opdelt kronologisk eller efter eksistentielle temaer, men derimod begreber og figurer som går igen i Kierkegaards forfatterskab. De bevæger sig, med Kierkegaards ord, fra det indvortes til det udvortes. Dette lagde jeg dog personligt ikke meget mærke til som læser. 

Hvem bør læse romanen?
Alle der har lyst til at snuse til Søren Kierkegaard eller måske endda har lyst til at spille lidt smart og altid have et Kierkegaard citat til enhver lejlighed.

Udvalgt citat: 
Eftersom tekststykkerne er hentet fra både de pseudonymer og de religiøse værker, og fra papirerne, kan man ikke vide, om Kierkegaard virkelig mener det, der står. Alt hvad man kan vide er, at han på et eller andet tidspunkt har skrevet det; så må man selv finde ud af, hvad han mener


Kommentarer

Populære opslag