Amanda har læst: A Room of One's Own

Feministisk essay omkring kvindens rolle i litteraturen, som forfatter og gennem tiden















Forfatter: Virginia Woolf (1882-1941)
Genre: Nonfiktion, essay
Oprindelige udgivelsesår: 1928
Sidetal: 111
Originalsprog: Engelsk

Hvorfor valgte jeg at læse romanen?
Tilbage i 2015 hørte jeg en masse om Virginia Woolf. Da jeg begyndte at finde ud af hvem hun egentlig var kunne jeg på ingen måde sige nej til et feministisk essay om kvinder og fiktion eller kvinder i litteraturen.

Hvad handler romanen om?
Virginia Woolf blev bedt om at afholde et foredrag på et kvindeligt college omkring ’Women and Fiction’ og det er så der essayet er udsprunget fra. Essayet går dog en hel del off-topic og vi hører om alle tanker som ledte op til de egentlige pointer og konklusioner og alt det arbejde der blev lagt i foredraget.

Hvad var min oplevelse med romanen?Første gang jeg læste den skulle man ikke komme i nærheden af mig undervejs. Jeg læste den i toget og den var umulig at slippe igen. Denne gang havde jeg dog svært ved at komme igennem den, og det var først i de sidste par kapitler jeg kunne se hvorfor jeg elskede den så højt i første omgang. Jeg har dog markeret en del paragraffer i løbet af bogen og en del forfattere som jeg gerne vil læse mere om og af. Virginia Woolf har altid fascineret mig og dette er direkte en indsigt ind i hendes tankeprocesser og det er umådeligt fascinerende.

Hvem bør læse romanen?
Enhver som er interesseret i kvindernes rolle i litteraturen og som forfattere samt blot som det ’svage køn’ gennem tiden. Enhver som er interesseret i feministisk litteratur og enhver som blot er glad for Virginia Woolf.

 Stjerner: 5/6
Udvalgt citat: Literature is open to everybody. I refuse to allow you, Beadle though you are, to turn me off the grass. Lock up your libraries if you like; but there is no gate, no lock, no bolt that you can set upon the freedom of my mind.

Bonus: Selvom det er et essay og falder i nonfiktion genren, så har bogen en fiktiv fortæller. Den er skrevet på en yderst speciel måde som følge – selvom man forventer at Woolf og fortælleren er tættere på hinanden end hvad man finder andre steder.   

Amanda Emma er denne måneds gæsteanmelder. Hun er 20 år og studere til dagligt til lærer. Amanda kan lide at læse bøger om det meste mellem himmel og jord men er i særdeleshed glad for fantasy og feministisk litteratur. 


Kommentarer

Populære opslag