Martin har læst: Kabalemysteriet


Forfatter: Jostein Gaarder
Engelske titel: The Solitaire Mystery
Genre: Filosofisk Fantasy
Oprindelige udgivelsesår: 1990 (Norsk)
Sidetal: 352

















Hvorfor valgte jeg at læse romanen?
Kabalemysteriet var for mig lidt af en joker, der kom helt ud af det blå! Og ind i mit liv.
Min kæreste og jeg ryddede op i vores bogreoler, da hun pludselig får øje på den. En bog som virkelig har fanget hende i en tidlig alder, og er blevet ved hende siden da. Og netop dette er en af dets stærke egenskaber. Den kan forstås som et fængende eventyr for børn og på samme tid som en filosofisk abstraktion for voksne, mens de prøver at regne kabalemysteriet ud. Og selvom læseniveauet er for de yngre læsere, sker der nok i mellem linjerne til også at fange de mere garvede.

Hvad handler romanen om?
Den tolvårige Hans-Thomas og hans fritidsfilosofiske far er på en mission. Nemlig at opspore Hans-Thomas’ mor, som er rejst fra dem i Norge for at finde sig selv. Da de får nys om, at hun befinder sig i Athen, begynder de mod al fornuft at krydse Europa.
Bogens egentlige omdrejningspunkt er de besynderlige oplevelser (og endnu mere besynderlige fortællinger) Hans-Thomas opsamler på deres rejse gennem Europa.

Hvad var min oplevelse med romanen?
Jeg kunne kun få armene ned for at bladre til næste side! Det lyder meget entusiastisk, men bogens mysterium er så absurd underlig, at man bare bliver nød til at vide mere. Men for hvert kapitel man kommer længere ind i bogen, desto underligere bliver den. Når jeg om aftenen efter nogle kapitler endelig lægger den fra mig, bliver dens mysterium med mig, indtil jeg samler bogen op igen dagen efter. Der er kun ét spørgsmål, man bliver nød til at få svar på: What does it all mean?
Jeg nåede et punkt i min læsning, hvor jeg mente at eksistensen af en ø i Stillehavet kun beboet af mentalt ustabile dværge, der var for farlige til at blive sluppet løs på fastlandet, fuldstændigt var plausibelt. Vel og mærke fordi jeg pludseligt skulle forholde mig til magiske guldfisk og en håndfuld andre og endnu mærkeligere ting.
Men bogen er mere end dens uhåndterbare mærkeligheder. Det er bare dens specielle og humoristiske værktøj til at bearbejde filosofiske tanker.

Hvem bør læse romanen?
Jeg tror at den for de fleste læsere er det enten ”hit or miss”. Enten elsker man den, eller også gør man ikke. Jeg vurderer at den egner sig særligt for børn med et læseniveau tilsvarende det, der forventes i folkeskolens 5. klasse. Jeg mener også at voksne som trænger til at få vækket nysgerrigheden eller bare mangler lidt hurtig ”comic relief” også kan få stor glæde ud af den.

Stjerner: 6/6

Udvalgt citat:
"En joker er en lille nar, der er forskellig fra alle andre. Han er ikke en klør, ruder, hjerte eller spar. Han er ikke en otter eller en nier, en konge eller en knægt. Han er en outsider. Han er placeret i samme pakke som de andre kort, men han tilhører ikke der. Derfor kan han fjernes, uden at nogen savner ham."

Bonus:
Jostein Gaarder, som også forfattede ’Sophies Verden’, vandt den norske kritikpris for litteratur i 1990 for Kabalemysteriet. 
Både Kabalemysteriet og Sophies Verden, har et filosofisk indhold, men i modsætning til Sophies verden er filosoffer og teorier ikke eksplicit fortalt i Kabalemysteriet og læsere af bogen kan derfor være uvidende om, at de rent faktisk fortroliggøre sig med filosofien.

Kommentarer

Populære opslag